RUM.station 
|
Hvert møbel fortæller en skæv historie og giver et solidt trælår til de kendte klassikere. Ethvert af vores møbler skal skabe sin en særlig stemning og fortælle en unik historie.
–Vi stræber efter et nutidigt udtryk med kant og humor. Vores design taler til mennesker, der har mod på noget nyt og vil have noget skævt. I RUM.station tør kunderne lægge 15.000 kroner for en superhot lænestol i grønt aluminium, som de færreste har hørt om endnu. Vi er ikke for tryghedsnarkomaner, der går efter de sikre klassikere.
I dag vil alle være forskellige. Vi gør os umage for at være individualister. Men vi gør det på den samme måde alle sammen.Vores møbler følger en unik, humørfyldt historie. Designet har altid elementer, du ikke har set før. Og du kan møde designeren, høre hans ideer og få en snak om møbelkunst.
RUM.station kører ikke store serier i masseproduktion. Alt er håndarbejde lavet efter ordre i Danmark. Det er nemmere at få små, sjove serier af nye møbler ud til kunderne på den måde. Vi er tæt på produktionen. Der er ikke så langt fra ide til færdigt produkt.
RUM.station holder til på loftet af et gammelt pakhus i Århus C, på Pustervig torv. Her er både møbler, accessories og grafisk design.
– Vi er drevet af en lyst til at skabe noget helt nyt. At sætte noget i gang, som skiller sig klart ud fra mængden. Vi vil gerne have humoren med, så møbeldesign ikke bare bliver minimalistisk og strømlinet. Der skal varme og glæde til. Det er det, RUM.station handler om.
|

